Hvis der mangler flere tænder ved siden af hinanden, er den konventionelle behandling ofte en bro, der hæftes til nabotænderne. Dette forudsætter dog, at der er en stærk tand på "begge sider" af det område, hvor tænderne mangler.

Såfremt der ikke er det, vil en implantatbaseret bro være den eneste mulighed for at få fastsiddende tænder i det tandløse område.

Men selv i de tilfælde, hvor en konventionel bro ville kunne fremstilles, er en implantatbro af flere grunde ofte at foretrække.

Forløbet vil ofte være således, at implantaterne isættes, hvorefter der afventes 2-3 måneder for at de kan indhele i kæben.

I denne perioden kan der fremstilles en midlertidig løsning, for eksempel en midlertidig bro i plastik.

Når indhelingen er sket, kan den endelige bro fremstilles, og du vil igen kunne tygge og smile helt normalt med fastsiddende tænder.

På Tandlægecentret Viborg Implantatcenter rådgiver og vejleder vi dig meget grundigt med at finde netop den rigtige løsning til dig, inden vi gennemfører behandlingen.