Immediat implantatisættelse vil sige, at et implantat isættes umiddelbart i samme seance som fjernelsen af den tand, implantatet skal erstatte.

Dette er muligt under bestemte forudsætninger, og det betyder en samlet kortere behandlingstid for dig.

I disse tilfælde vil du kunne forlade klinikken den samme dag, som din dårlige tand fjernes, med en ny fastsiddende implantattand.

Fremgangsmåden vil ofte være den, at implantatet, umiddelbart efter det er indsat, scannes i en 3D scanner, hvorefter din nye midlertidige tandkrone kan fremstilles i en virtuel 3D-model på vores samarbejdslaboratorium.

Om eftermiddagen den samme dag påsættes  kronen. Herefter afventes 2-3 måneder, inden den endelige porcelænskrone fremstilles.

Tandlægecentret Viborg Implantatcenter rådgiver og vejleder dig grundigt i forhold til, om denne procedure er den rigtige for dig.