Blottede tandhalse opstår, når tandkødet trækker sig tilbage, så den nederste del af tanden bliver synlig. Her mangler den beskyttende emalje, og i stedet er tandens mere følsomme overflade blottet. Det er ofte årsagen til, at tænder begynder at isne eller gøre ondt, særligt ved kolde, varme eller søde påvirkninger.
Blottede tandhalse er et almindeligt problem og udvikler sig som regel gradvist. Mange opdager det først, når ubehaget begynder.
Der kan være flere årsager, og ofte er det en kombination:
For hård tandbørstning eller forkert børsteteknik
Brug af tandbørste med hårde børstehår
Tandkødsbetændelse, som får tandkødet til at trække sig tilbage
Parodontitis (fremskreden tandkødssygdom)
Tandpres eller tænderskæren
Syrepåvirkning fra fx sodavand, juice eller sure fødevarer
Når tandkødet trækker sig tilbage, blotlægges dentinen – det lag af tanden, som indeholder små kanaler direkte ind mod nerven. Det er derfor, blottede tandhalse ofte giver isninger.
De mest almindelige tegn er:
Isninger ved kolde, varme eller søde drikke og mad
Ubehag eller smerte ved tandbørstning
Synlige riller eller fordybninger langs tandkødet
Øget følsomhed i én eller flere tænder
Nogle oplever kun milde gener, mens andre får tydelige smerter i hverdagen.
Behandlingen afhænger af årsagen og hvor udtalte symptomerne er.
Brug en tandbørste med bløde børstehår
Børst nænsomt uden hårdt tryk
Anvend tandpasta mod følsomme tænder
Brug tandtråd dagligt
Fjernelse af plak og tandsten kan mindske irritation og hjælpe tandkødet med at stabilisere sig.
Ved mere udtalt tandkødstilbagetrækning kan tandlægen vurdere, om kirurgisk behandling er relevant.
Hvis du har isninger, ømhed eller mistanke om blottede tandhalse, kan det være en god idé at få tænder og tandkød vurderet. En tidlig indsats kan ofte begrænse ubehag og forhindre, at problemet udvikler sig yderligere.
Hos Tandlægecentret Viborg tilbyder vi en grundig undersøgelse og rådgivning, så vi kan finde årsagen og vurdere, hvilken behandling der er mest relevant for dig.
En stor del af voksne oplever på et tidspunkt isninger eller følsomhed fra blottede tandhalse. Jo tidligere det opdages, jo bedre er mulighederne for at bevare både tandkød og tænder.
Tandsten er en hård, gullig eller brunlig belægning på tænderne, som dannes, når plak ikke bliver fjernet effektivt gennem daglig tandbørstning og tandtråd. Plak er en blød, klæbrig film af bakterier, som konstant dannes på tænderne efter måltider, og hvis den får lov at sidde, vil den med tiden hærde og blive til tandsten. Når først tandsten er dannet, kan det kun fjernes professionelt hos en tandplejer eller tandlæge, fordi det sidder fast på tanden.
Tandsten kan sætte sig både på tandens synlige overflade og langs tandkødsrandene. Det er ikke bare et kosmetisk problem — det kan føre til tandkødsbetændelse, dårlig ånde og øget risiko for huller i tænderne, hvis det ikke behandles.
Efter hvert måltid danner bakterier et lag plak på tænderne. Plakken indeholder syre, som angriber tandemaljen, og bakterierne udskiller stoffer, som irriterer tandkødet. Hvis plak ikke fjernes regelmæssigt med en god tandplejerutine, kombineret med tandbørstning og brug af tandtråd, vil mineralerne i spyttet få plak til at krystallisere og hærde — og det er sådan, tandsten opstår.
Tandsten ses oftest:
Langs tandkødsranden
På indersiden af de nedre fortænder
På kindvendte flader af molarerne
Disse steder er det typisk sværere at komme til med tandbørsten, og derfor ophobes der lettere plak og efterfølgende tandsten her.
Tandsten er ikke altid til at se med det blotte øje, men du kan ofte opleve:
En hård, ru belægning på tænderne
Gul-brune pletter langs tandkødsranden
Blødende eller irriteret tandkød
Vedvarende dårlig ånde
Har du brug for behandling af tandsten, er det vigtigt at få professionel hjælp i tide. Hos Tandlægecentret tilbyder vi grundig tandrensning og rådgivning, så du kan forebygge tandkødsproblemer og holde dine tænder sunde. Kontakt os i dag og bestil en tid til undersøgelse eller behandling.
Der er mange unge, der tidligere har valgt ikke at gå til tandlægen, efter de er fyldt 18 år. Op til man bliver 18 år har det været gratis at gå til tandlægen, og derfor har det holdt mange unge fra at gå til tandlægen, fordi de ikke har følt, at de har haft råd til det.
Heldigvis trådte en ny ordning om gratis tandpleje for 18-21 årige i kraft 1. juli 2022. I første omgang blev de 18-årige omfattet (årgang 2004), og frem til 2025 bliver de øvrige årgange også omfattet, så det i 2025 er årgang 2004-2007, der kan komme gratis til tandlægen.
Som en del af ordningen kan de unge helt ned til 16-års alderen selv vælge, om de ønsker at benytte sig af børne- og ungdomstandplejen eller hos en privatpraktiserende tandlæge som os.
Hvor de 18-21 årige er omfattet af finansloven fra 2022, har de 22-25 årige også mulighed for at komme til tandlægen og få et gratis tandeftersyn og tandrensning. Det kræver dog, at man er medlem af Sygeforsikring Danmark, men sygeforsikringen giver også tilskud til en lang række andre ting, fx tilskud til psykolog, vaccinationer, kontaktlinser m.m.
Som ung kan du altså få et gratis tandeftersyn frem til du fylder 22 år – og er du medlem af Sygeforsikring Danmark, får du et gratis årligt tandeftersyn frem til du fylder 26 år.
Det er en rigtig god idé at få et årligt tandeftersyn, da det er med til at forebygge forskellige sygdomme i munden. Selv få års fravær fra tandeftersyn hos tandlægen, kan ende med at koste rigtig mange penge senere i livet.
Derudover kan sygdomme i mundhulen også være med til at forværre andre sygdomme, eksempelvis diabetes og hjertekar-sygdomme. Det er derfor vigtigt, at man opretholder en god mundhygiejne – og en del af det er at komme af sted til tandlægen.
Tandlægebesøg og tandeftersyn har en forebyggende effekt på de sygdomme, der kan opstå i mundhulen. Med et tandeftersyn vil begyndende huller eller tandkødsbetændelse blive opdaget, og der kan gøres noget ved tilstanden inden det udvikler sig. Når det først at udvikle sig, kan det blive rigtig dyrt at gå til tandlægen.
Det er dyrt, når der skal lavet et eller flere huller i tænderne, eller hvis det er gået så galt, at du har fået udviklet paradentose. Derfor kan vi kun opfordre til, at du får et tandeftersyn hvert år, og at du derudover opretholder en god mundhygiejne og får børstet tænder to gange dagligt, bruger tandtråd og husker at drikke godt med vand.
