Toldboden 1, 5. sal B
8800 Viborg

Delprotese

Mangler du, eller har du mistet en eller flere tænder, så kan en delprotese være en løsning for dig. En delprotese erstatter en eller flere tænder, og det er en aftagelig protese, der placeres på de resterende tænder ved hjælp af en bøjle.

Hos Tandlægecentret Viborg kan vi hjælpe dig med en delprotesebehandling i vores topmoderne tandklinik i hjertet af Viborg. Vi har mange års erfaring og bruger de nyeste og mest veldokumenterede teknikker, så du er sikret en delprotesebehandling af høj kvalitet hos os.

Vi kan også hjælpe dig, hvis du har brug for en helprotese, hybridprotese eller teleskopprotese.

Hvad er en delprotese?

En delprotese er som beskrevet ovenfor en aftagelig tandprotese, der imiterer en eller flere manglende tænder. Ved en delprotese er det nødvendigt, at der stadig er naturlige og raske tænder tilbage i munden, da protesen hviler på disse ved hjælp af bøjler. Bøjlerne sørger for, at delprotesen sidder stabilt fast.

For at opnå et naturligt udseende imiterer protesen også tandkødet. Det betyder, at delprotesen bliver tilpasset til dit naturlige aftryk, og derfor er protesen afhængig af de resterende tænder og tandkød.

Med en delprotese får du en flot løsning, samtidigt med at din gumme ikke belastes på samme måde som en helprotese. Dermed bevares din gumme længst muligt.

Eftersom en delprotese kun erstatter en eller flere tænder, vil den være lettere at vænne sig til end en helprotese. Du kan dog opleve lidt talevanskeligheder i starten, men de fleste vænner sig til protesen i løbet af et par dage.

Med god rengøring, børstning og jævnlige tandlægeeftersyn vil din delprotese kunne holde i mange år. Delproteser holder i gennemsnit 8-10 år, det er derfor både en sikker og langtidsholdbar løsning.

Fordele ved delproteser

Der er flere fordele ved en delprotese fremfor andre tandbehandlinger. Den første er, at delproteser kan være at foretrække fremfor en eller flere implantater, da implantatbehandling er dyrere. Derudover egner delproteser sig til de fleste mennesker.

En anden fordel er, at delproteser ikke kan ses med det blotte øje, og det er dermed også en god kosmetisk løsning.

En tredje fordel er, er delproteser udarbejdes i akryl og stål, og dermed kan vi med sikkerhed finde en løsning, der passer perfekt til dig.

Forskellige typer delproteser

Der findes tre forskellige typer delproteser, som du i samråd med din tandlæge vælger, hvilken der er den rette for din situation. Fælles på alle delproteserne er, at de bliver holdt fast ved hjælp af de bøjler, der klikkes fast på dine naturlige tænder.

·        Unitor delprotese

Denne løsning er den mest stabile. Protesen består af et stålstel, hvor protesetænderne er fastsatte på. Ved hjælp af bøjlerne klikkes en unitor på de resterende tænder, som passer perfekt til de enkelte tænder.

Bøjlerne er af krom kobolt, så de fylder så lidt i munden som muligt. Dermed synes bøjlerne kun minimalt, og de føles naturlige i munden.

·        Akrylbaseret delprotese

Denne type protese har bøjler, der er fremstillet i akryl, og de er derfor mere fleksible og kan bukkes efter behov. Denne delprotese er en fordel for dig, hvis dine naturlige tænder er dårlige og i risiko for at falde ud.

Bøjlen fremstilles på vores samarbejdslaboratorium, der er beliggende i Viborg.

·        Smileprotese

Den sidste protesetype er oftest en midlertidig løsning, som fungerer som erstatning til en enkelt tand, mens der afventes en krone eller tandimplantat.

Smileprotesen fremstilles i akryl, så den tilpasses tandkødets farve og falder naturligt ind med de resterende tænder.

Hvad er prisen på en delprotese?

Prisen på en delprotese vil variere alt efter, hvilket omfang din protese har, samt hvad udgangspunktet for behandlingen er. Hvis du er folkepensionist, kan du søge tilskud til protesen fra den kommune, du bor i. Tilskuddet hedder udvidet helbredstillæg, og vi hjælper dig gerne med ansøgningen, hvis du har behov for det.

Hvis du er medlem af Sygeforsikring Danmark gruppe 1 eller 2, er det også muligt at søge tilskud til din delprotese.

Du kan læse mere om vores priser på vores pris-side, eller du kan kontakte os for at få et uforpligtende prisoverslag på din delprotesebehandling hos Tandlægecentret Viborg.

Få en delprotese hos Tandlægecentret Viborg

Vores dygtige personale hos Tandlægecentret Viborg står klar til at tage imod dig i vores topmoderne tandklinik i Sundhedscenter Viborg. Vi hjælper dig under hele forløbet i byens største tandklinik – lige fra første forundersøgelse til dine jævnlige eftersyn af din delprotese.

Kontakt os og hør mere omkring, hvordan vi kan hjælpe dig. 

Høj kvalitet og faglighed til en fair pris
Vi anvender de nyeste teknologier og veldokumenterede materialer
Smertefri, tryg og nærværende behandling

 Om os

Vi ønsker at være din foretrukne tandlæge i Viborg og yder en 
professionel behandling i et positivt miljø.

Åbningstider:

Mandag-Tirsdag:
Onsdag-Torsdag:
Fredag:
Kl. 8:00 - kl. 17:00
Kl. 8:00 - kl. 16:00
Kl. 8:00 - kl. 14:30

Telefontider:

Mandag:
Tirsdag:
Onsdag:
Torsdag:
Fredag:
Kl. 8:00 - kl. 17:00
Kl. 8:00 - kl. 17:00
Kl. 8:00 - kl. 15:15
Kl. 8:00 - kl. 16:00
Kl. 8:00 - kl. 14:30

Kontakt / Find os

Tandlægecentret Viborg Impantatcenter

Toldboden 1, 5. sal B
8800 Viborg
Tlf: 86 62 16 67 - 86 62 31 44
Mail: mail@tlcviborg.dk
Bestil tid